Fire ud af ti bliver irriterede ved udsigten til mindre kød i kantinen

Mindre kød på frokostbordet kan blive en følsom sag på danske arbejdspladser. I en national undersøgelse svarer 40 procent af de medarbejdere, der får mad gennem arbejdspladsen, at de ville blive irriterede ved udsigten til mindre kød. 22 procent angiver, at de ligefrem ville blive vrede.

Samtidig mener omkring halvdelen, at deres frihed ville blive begrænset, hvis kantinemaden blev mere planterig. Resultaterne stammer fra en undersøgelse fra Københavns Universitet blandt beskæftigede danskere.

»Modstanden er overraskende udbredt. 40% af dem, der får mad via arbejdspladsen, ville blive irriterede, mens 22% ligefrem ville blive vrede. Samtidig mener cirka halvdelen, at deres frihed ville blive begrænset,« siger Thomas Bøker Lund, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Den nationale undersøgelse blev gennemført i december 2024 blandt 891 danskere i alderen 18-69 år. Omkring 500 af deltagerne havde adgang til en arbejdspladsbaseret frokostordning.

Store forskelle mellem arbejdspladser

Modstanden er ikke ligeligt fordelt. Ifølge undersøgelsen reagerer mænd oftere negativt på tanken om en mere planterig frokost end kvinder.

Der er også forskelle mellem brancher. Den største følelsesmæssige modstand findes blandt ansatte i brancher med mere manuelt arbejde, blandt andet landbrug, industri samt hotel- og restaurationsbranchen.

Ansatte inden for undervisning, kultur og kunst samt sundheds-, social- og plejesektoren er derimod blandt de mest positivt indstillede.

Forskerne har desuden undersøgt 62 arbejdspladser i Region Hovedstaden i samarbejde med kantine- og cateringvirksomheden Jespers Torvekøkken.

Her blev 13 procent af arbejdspladserne klassificeret som parate til en grønnere frokost, mens 42 procent blev vurderet som modvillige. De resterende 45 procent havde en blandet grad af parathed.

»Vi kan samtidig se en stor sammenhæng mellem det parathedsniveau, der er på arbejdspladsen, og den type mad, der spises til frokost. Traditionelle danske retter med kød som hovedingrediens er meget udbredte på de modvillige arbejdspladser, mens de er mere sjældne i de forandringsparate organisationer,« siger Mette Weinreich Hansen, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

28 procent forskel i klimaaftryk

Forskellene mellem arbejdspladserne kan ifølge undersøgelsen også ses i frokostens klimaaftryk.

De arbejdspladser, som forskerne betegner som forandringsparate, havde et 28 procent lavere klimaaftryk fra frokostmaden end de forandringsmodvillige arbejdspladser.

Beregninger af mad fra Jespers Torvekøkken viser samtidig, at en vegetarisk frokost i gennemsnit har omkring 60 procent lavere klimaaftryk end en frokost med kød.

Adgangen til planterig frokost varierer også betydeligt. 57 procent af alle hel- og deltidsbeskæftigede danskere har ifølge undersøgelsen adgang til en arbejdspladsbaseret frokost- eller kantineordning, mens cirka 40 procent har adgang til planterig mad i et eller andet omfang.

I Region Hovedstaden gælder det mere end halvdelen af de beskæftigede. I Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland er andelen omkring 30 procent.

Modstanden slår ikke nødvendigvis igennem på tilfredsheden

Selv om mange på forhånd reagerer negativt på udsigten til mindre kød, finder forskerne ikke en tydelig sammenhæng mellem mere planterig mad og lavere tilfredshed med kantinen, så længe arbejdspladsen ikke går længere end én vegetarisk dag om ugen.

Det får forskerne til at overveje, om en del af modstanden primært opstår som en umiddelbar reaktion.

»Derfor kunne det tyde på, at en del af modstanden kan være en rygmarvsreaktion,« siger Thomas Bøker Lund.

Forskerne undersøger nu nærmere, hvor langt arbejdspladser kan gå med en grønnere frokost, uden at det fører til vedvarende utilfredshed.

Mette Weinreich Hansen peger samtidig på, at selve madoplevelsen kan få betydning for medarbejdernes holdning.

»Hvis planterige retter gøres lækre og indbydende, og den kritiske kantinegæst får en positiv oplevelse, så kan det muligvis rykke personens holdning,« siger hun.

Nyt værktøj skal måle medarbejdernes parathed

Forskerne har udviklet et klassifikationsværktøj, som arbejdspladser kan bruge til at vurdere medarbejdernes parathed til en grønnere kantine.

Værktøjet består af et kort spørgeskema til de ansatte og en efterfølgende beregning af arbejdspladsens eller de enkelte afdelingers placering på en parathedsskala.

Thomas Bøker Lund vurderer, at det kan være relevant for ledelser, der ønsker at reducere virksomhedens klimabelastning, men samtidig vil tage højde for medarbejdernes reaktioner.

På arbejdspladser med stor modstand anbefaler han en mere gradvis tilgang frem for eksempelvis pludseligt at indføre en vegetarisk dag.

Resultaterne fremgår af rapporten Planterig kantinemad på danske arbejdspladser – udbredelse, parathed og modstand, som er en del af forskningsprojektet Normplant. Dele af resultaterne er også offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift npj Climate Action.